Unges bolignød bliver udnyttet
Udlejere af værelser i private hjem udnytter til det yderste, at tusindvis af nye studerende står uden bolig op til studiestart, skriver Søndagsavisen.
Mens huslejen rent faktisk har været faldende for almindelige, små lejligheder i de fire store universitetsbyer de sidste to år, så er det gået stik modsat, når det gælder værelserne. Her har lejen fået en tand mere år efter år.
Værst ser det ud i Storkøbenhavn, hvor lejen for et helt almindeligt værelse nu i gennemsnit er oppe på 3.405 kroner om måneden. Det er lige så meget, som studerende betaler for et typisk kollegieværelse og 400 til 600 kroner mere, end man skal betale for en et-værelses lejlighed i Odense og Ålborg, Det er Boligportal.dk, der har set på udviklingen i huslejen i de fire universitetsbyer: København, Århus, Odense og Ålborg.
»Vi kan se, at udbuddet af lejligheder er mindre end på samme tid sidste år, mens efterspørgslen er markant større. Da huslejen i de fleste lejligheder er reguleret, får den stigende efterspørgsel ikke betydning for lejen. Men når det gælder værelser, er det et helt andet marked, hvor der i praksis er frit spil«, siger Henrik Løvig, direktør i Boligportal.dk.
Boligportals tal viser da også, at huslejeforskellen er skrumpet gevaldigt ind mellem en selvstændig et-værelses lejlighed og et hummer i et privat hjem. Således var forskellen i Odense i juli 2008 omkring 1.000 kroner.
I dag er den på under 400 kroner.
Tilsvarende er forskellen i Storkøbenhavn skrumpet fra ca. 1.500 kroner i 2008 til 1.000 kroner i år.Lasse Harder, udlejningskonsulent i UngesBoligService.dk peger på, at der findes masser af kollegieværelser til samme pris, som de unge skal betale for et værelse i København.
»På kollegiet kan man låse sin egen dør og dertil kommer, at der er ordnede forhold omkring lejen. Der er mange, der brænder nallerne med private værelser,« siger Lasse Harder.I Lejernes LO, siger cheføkonom Jesper Larsen, at det faktisk er muligt at klage over lejen for et værelse.
»Problemet er, at de fleste kun har en måneds opsigelse, og at opsigelsen ikke skal begrundes. Så mange brokker sig ikke, når de risikerer at stå på gaden kort tid efter«.
SÅ MEGET KOSTER DET AT LEJE Gennemsnitlig husleje (juli)
1 værelse
Odense 2008 3.023 kr. 2.072 kr.2009 3.508 kr. 2.226 kr.2010 2.813 kr. 2.433 kr.
Storkøbenhavn 2008 4.747 kr. 3.236 kr.2009 4.596 kr. 3.287 kr.2010 4.463 kr. 3.405 kr.
Ålborg 2008 2.693 kr. 2.286 kr.2009 4.018 kr. 2.328 kr.2010 3.016 kr. 2.364 kr.
Århus 2008 4.075 kr. 2.783 kr.2009 4.196 kr. 2.826 kr.2010 4.058 kr. 2.952 kr.
KILDE: BOLIGPORTAL

