Studiets realitystars
Begrebet ‘wannabe reality tv-stars’ blev for nylig brugt af Agnes Cupcakes’ chef til at beskrive de unge ansatte. Den virkelige ‘star’ var dog hende, der klagede til pressen.
Pigerne er ’wannabe reality tv-stars’. Sådan sagde direktøren for Agnes Cupcakes om sine ansatte i sidste uge. Han blev hurtig klar over, at udmeldingen var ubehagelig, da han samme dag faldt på knæ og undskyldte.
Det ændrer dog ikke ved, at de unge ansatte har arbejdet under forhold, der af en ekspert kaldes for ‘slavekontrakter’. Men den negative holdning til unge er old news. Selv om vi ikke kaldes ‘wannabes’ og arbejder under slavekontrakter, hører vi ofte, at vi er selvcentrerede popstars-unge.
Det billede får man smækket i hovedet. Og det sætter sig. Så fast, at mange af os føler, studiet skal være det helt rigtige, og studiejobbet det smarteste. Er de ikke det, er det vores egen skyld.
Agnes Cupcakes fortæller de ansatte, at de selv har underskrevet ‘slavekontrakten’. Men ingen nævner, at alternativet er at stille sig op i arbejdsløshedskøen sammen med resten af sine jævnaldrende.
Det er en kø, man ikke bare kan springe over. Sandheden er, at unge har fælles problemer.
På vores studier bliver de kollektive byrder også kastet hen på den enkeltes skuldre. Evalueringerne udfylder man alene på pc’en.
Synes man, faget var svært, sidder man tilbage med følelsen af, at man ikke var dygtig nok, selv om det sagtens kan skyldes, at faget var upædagogisk eller dårligt skruet sammen.
Hos Agnes Cupcakes var den virkelige reality-star den medarbejder, der klagede til pressen. Det forbedrede forholdene for alle medarbejderne.
Se, det er benhård reality – helt uden show. Det er de samme slags reality-stars, der på vores studier faktisk sender klagerne, som fører til forbedringer af studierne.
Det er dem, som starter studenterdrevne læsegrupper, når der er for få timer. Det er de virkelige reality-stars. Det er dem, vi skal takke.
Klummen er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning

