Flere studerende søger hjælp hos fagforeningerne, fordi de har problemer med deres fritidsjob

Manglende løn, ingen betalt ferie og nul penge under sygdom. Finanskrisen er til at føle for de studerende, der har fritidsjob. Fagforeningerne oplever, at flere og flere studerende henvender sig, fordi de er i klemme på deres arbejdsplads.

Djøf, der primært organiserer akademikere, oplever en eksplosiv stigning af henvendelser fra studerende. I 2009 fik de 1.653 henvendelser fra studerende, der for eksempel havde brug for hjælp til at kradse feriepenge og løn ind fra deres arbejdsplads. I de første fire måneder i 2010 var tallet 1.132. Det svarer til mere end en fordobling.

»Det er særlig slemt i disse tider, hvor der er mange konkurser. Pengene sidder lidt strammere hos arbejdsgiverne. Vores fornemmelse er, at de indimellem forsøger at løbe om hjørner med reglerne ved for eksempel ikke at udbetale feriepenge,« siger Lars Petersen, der er chefkonsulent i rådgivningscentreret i Djøf, hvor man har oprettet et særligt team for at hjælpe de studerende.

Fagforeningen for studenterundervisere, studentervejledere og studentermedhjælper, SUL, oplever også et stigende antal henvendelser.

»Vi oplever, at flere studerende henvender sig med problemer, som at de ikke kan få lov at holde ferie, når de gerne vil, at arbejdsgiveren ikke vil betale løn under sygdom, og at de ikke får løn til tiden. Det har formentlig noget at gøre med, at arbejdsgiverne er mere pressede, og derfor ikke overholder deres pligter,« siger Malte Conrad, der er formand for SUL.

Han anslår, at de i øjeblikket får mellem 30 og 40 procent flere henvendelser end sidste år.

Også HK Handel, der organiserer unge med studie- og fritidsjob inden for handelsområdet, får flere henvendelser. Her mener de også, at den økonomiske krise er synderen.

»En stor del af forklaringen er formentlig, at de unge ikke har lige så let ved at finde et andet job, hvis de pludselig bliver behandlet urimeligt. Før valgte mange at trække på skuldrene og så blot tage et andet fritidsjob. Men finanskrisen betyder, at der generelt er blevet færre job. Så nu er mange nødt til at blive, siger Aase Lohmann, der er faglig konsulent i HK Handel.

Hos Djøf oplever man også, at de studerende kommer mere i klemme end deres fuldtidsansatte kollegaer, selv om de i bund og grund har samme rettigheder.

»De studerende kommer lidt mere i klemme end andre. Det er hyppigere, at der er problemer med, at opsigelsesvarsler og løn i opsigelsesperioder ikke bliver overholdt. Det gælder også feriepenge og manglende løn. Jeg tror, det handler om, at de studerende er lavest i hierarkiet på arbejdspladsen. Arbejdsgiverne spiller nok på, at de studerende ikke  følger op på samme måde på manglende løn og feriepenge som en fuldtidsansat ville gøre,« siger Lars Petersen.

FAKTA: Dine rettigheder

• Selv om du er ansat i et studiejob på deltid, har du mange af de samme rettigheder som fuldtidsansatte.
• Det er ved lov bestemt, at du altid har ret til feriepenge og ferie. Også selv om du ikke er ansat under en overenskomst. Du kan heller ikke bliver fyret uden grund.
• Hvordan reglerne er på din arbejdsplads afhænger af den overenskomst, du bliver ansat under.
• Du skal have en kontrakt. Selv om mundtlige aftaler i princippet er lige så bindende som skriftlige aftaler, er mundtlige aftaler lettere at glemme. Sørg for at få din fagforening til at se på kontrakten, så du er sikker på, at den indeholder de ting, den skal.
• Hvis du får et studierelevant arbejde, hvor du bruger de kompetencer, du har tilegnet dig på dit studium, kan du som regel forhandle dig til en højere timeløn.

Kilder: DJØF og SUL,

Kortere studietid

• Studiejob giver ikke bare penge på bankbogen, det giver også kortere studietid og færre frafald.
• »Vi ved, at et studierelevant studiejob spiller en rigtig vigtig funktion for de studerende i forhold til at blive afklaret med, hvad de synes, der er spændende og interessant,« siger Mikkel Zeuthen, der er formand for DSF.
• En undersøgelse lavet af Videnskabsministeriet viser, at et studiejob på cirka 10 timer er det optimale – er det over 10 timer, går det ud over studiet. Har man intet studiearbejde, betyder det også større frafald, længere studietid og endda også større sandsynlighed for ledighed.
• »Hvis man skal være lidt kritisk, kan man sige, at et studiejob gør det, som mange universitetsuddannelser ikke formår – at koble den teori, man får på studiet, sammen med virkeligheden. Det bliver synligt for den studerende, hvad man egentlig kan bruge sin uddannelse til,« siger Zeuthen.