Med planlægning kan det sagtens lade sig gøre at lave hæderlig mad, og mange unge viser stor økonomisk ansvarlighed.

Når huslejen og de faste udgifter er betalt, er der ofte ikke meget SU tilbage til større kulinariske oplevelser. Så bliver maden fattig og oplevelsen derefter. Men sådan behøver det slet ikke at være.

Med lidt omtanke og et godt basislager af mad kommer man rigtig langt for pengene, fastslår bromatolog Rolf Lund, der er forfatter til bogen ‘Kogebog for fattigrøve’, som i dag er solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Han kender selv til problemerne fra nærmeste hånd.

»Jeg har selv en søn, der er ved at flytte hjemmefra. Som studerende kommer man nemt til at leve meget ensidigt og spise få grønsager og lidt frugt. De fleste unge tænker ret kortsigtet. Det kommer bag på dem, når de bliver sultne. For at undgå dyre panikindkøb i døgnkiosker eller på cafeer gælder det om at have et stort basislager og et køleskab fyldt med gulerødder, hvidkål, løg og dåser med flåede tomater,« siger Rolf Lund.

Han anbefaler derudover, at det er godt at have rigeligt med ris, mel, kartofler og pasta, for det kan holde sig i lang tid, mætter godt og er billigt.

»Man skal også sørge for at have olie og krydderier. Så kan man lave noget ud af det og undgå at købe ind hele tiden for at supplere den daglige husholdning,« siger han.

Det kan desuden ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at få mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Vitaminpiller alene rækker ikke.

»Mine beregninger viser, at tunge, danske grønsager som porrer, rødbeder, selleri, pastinak, hvidkål og gulerødder er billigere end icebergsalat, tomater og auberginer, så det skal man gå efter,« siger Rolf Lund.

Stor ansvarlighed
Rolf Lund fastslår, at der til alle tider vil være fattige – eksempelvis unge, som flytter hjemmefra, og som har mange udgifter og få penge. ‘Kogebog for fattigrøve’ er også meget brugt som en flytte-hjemmefra-gave fra familien til den unge studerende.

Men selv om mange unge måske er knap så gode til at få ordentlig mad for pengene, så er de fleste faktisk rigtig gode til at håndtere et stramt budget. Det fastslår Henrik Menck, der er konsulent hos Danske Bank, og blandt andet hjælper studerende med at lægge budget.

»Mange unge udviser faktisk stor ansvarlighed og er rimelig bevidste om, hvad de har råd til. Det koster penge at flytte hjemmefra og få sit eget hjem. Mange får en aha-oplevelse, fordi ønskerne måske ikke står helt mål med mulighederne. Men vi ser sjældent helt grelle tilfælde,« siger Henrik Menck.

Han anbefaler, at man som studerende tager stilling til, om pengene slår til ved kun at have SU, eller om man skal have et studiejob. Desuden anbefaler Henrik Menck, at man husker at tegne forsikring, for det glemmer mange. Bor man alene, er man kun forsikret af sine forældre, hvis man er under 21 år.

Seks gode råd til madbudgettet

Køb ind med omtanke. Lav en madplan, og prøv at købe ind til hele ugen på én gang. Så begrænser du muligheden for impulskøb. Lad være med at købe ind på tom mave.

Brug rester. Champignoner, peberfrugter og andre robuste grøntsager kan fryses og bruges til wok og suppe.

Gå på tilbudsjagt. Læs tilbudsaviserne, og undgå at købe varer i øjenhøjde. De er som reglen de dyreste. Discount-udgaven af samme vare findes oftest helt nede ved gulvet.

Frys ned. Lav store portioner, og frys det overskydende ned.

Husk madpakke. Det er dyrt at købe frokost i kantinen hver dag. Prøv i stedet at lave spændende madpakker.

Spis flere sammen. Det er billigere at lave mad til mange, så lav mad sammen med vennerne en gang om ugen.

Kilde. So.dk