Metrostudies klummeskribent spørger: Hvornår tør politikerne reelt investere i den danske ungdom og hele Danmarks fremtid?

Mikkel Zeuthen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Nej, sagde den ene minister til den anden. Heller ikke jeg, sagde den anden minister.

Vi kender historierne: Ministre, der ikke vil stå ved nedskæringer, selv om de står sort på hvidt. Vi har set det år efter år, alt i-mens vores uddannelser presses og forholdene for elever og studerende bliver mere og mere trange. Overfyldte klasselokaler, færre undervisere pr. elever og studerende, dårligere uddannelser, dårligere forhold.

Overministeren blandede sig i de to ministres snak:

»Det er skolernes eget ansvar,« sagde han.

»Vi sætter rammerne, og skolerne udfylder dem.«

Ja tak, I sætter rammerne, men fjerner reelt skolernes mulighed for at udfylde dem ordentligt. Jeg er træt af politikere og ministre, der kører på repeat og svarer det samme, uanset hvad de bliver spurgt om. Når man har magt, skal man tage anvar og stå ved det.

»Nøgleordene for Danmark i 2020 er Viden, Vækst, Velstand og Velfærd,« sagde Overministeren sammen med Vice-overministeren for få måneder siden.
Men hvornår tør politikerne reelt investere i den danske ungdom og hele Danmarks fremtid? Hvornår sættes der skub i fremadrettede visioner, som ikke bare er effektiviseringskrav og nedskæringer i forklædning?

»Jeg er træt af politikere og ministre, der kører på repeat og svarer det samme, uanset hvad de bliver spurgt om. Når man har magt, skal man tage ansvar og stå ved det.«
- Mikkel Zeuthen

Alle forventer, at det er os unge, der skal trække Danmark ud af sumpen: Vi skal arbejde mere, vi skal hurtigere igennem vores uddannelser, vi skal være omstillingsparate, og vi kan først gå på pension, når vi bliver 71 år (med velfærdsreformen fra 2006 kan min generation først gå på pension, når vi bliver 71 år).

Vi vil gerne bidrage og tage ansvar, men så følger der altså modkrav med. Sådan er systemet. Noget for noget.

I kan ikke både spare på vores uddannelse, sende unge ud i arbejdsløshed og presse os på SU’en og samtidig forvente, at vi vil trække slæbet for Velfærdsdanmark. I stedet for at trække planten op med rødderne, må I vande os, så vi kan blomstre.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning