Nogle af dem, der tjener allerfærrest penge i Danmark, er studerende.

Las Olsen er privatøkonom i Danske Bank.

SU’en på 5.384 kroner om måneden er så absolut ingen herregård. Hvis man bor alene og skal leve for det, skal hver en 50-øre virkelig vendes. Det kan nok lade sig gøre uden ligefrem at dø af sult, men så heller ikke meget mere.

Men det er faktisk heller ikke meningen, at SU’en skal være nok i sig selv. SU-modtagere har adgang til SU-lån, der supplerer indkomsten med 2.755 kroner om måneden. Det betyder, at den studerende efter skat kan have 7.564 kroner til rådighed. De heldige, der har en bil­lig kollegiebolig og stram styring af deres faste udgifter i øvrigt, kan have et månedligt rådighedsbeløb ikke langt fra de 5.500 kroner om måneden, som er tommelfingerreglen for, hvad en enlig kan leve fornuftigt for. Rigtig mange er dog ikke så heldige og må af med en højere husleje, og så er det selvfølgelig mindre sjovt. Men stadig noget, der burde kunne hænge sammen.

90 procent af SU-modtagerne på de videregående uddannelser tjener penge ved siden af – i gennem-snit 4.700 kroner om måneden, viser tal fra 2008. Inklusive SU-lån og med et stramt kollegiebudget for faste udgifter har sådan en studerende med arbejde et disponibelt rådighedsbeløb på godt 8.000 kroner om måneden. Det er så afgjort i den gode ende og væsentligt mere, end hvad daglige fornødenheder som mad og tøj koster for den typiske dansker.

Alt sammen forudsat, at man tager SU-lånet. Men rigtig mange studerende har modvilje mod at starte deres voksenliv med en ordentlig gæld. Kun 38 procent af SU-modtagerne på de videregående uddannelser modtager således også SU-lån. De fleste klarer sig altså på den be-skedne indtægt, som SU’en og et job på cirka kvart tid giver. Efter skat er det nærmest præcis det samme beløb, som de kunne få, hvis de erstattede arbejdet med lån.

Jeg forstår godt, at de fleste helst vil undgå at stifte gæld i studieårene. Men omvendt er et af formålene med at tage en uddannelse at komme til at tjene flere penge senere i livet. Der kan godt være noget fornuft i at tage lidt forskud på glæderne. Især, hvis det betyder, at man kan skære ned på sit erhvervsarbejde og dermed komme hurtigere gennem uddannelsen. I det store billede er der altså bedre økonomi i at have et år mere som færdiguddannet arbejdskraft end et ekstra år som pædagogmedhjælper på deltid. Det kræver selvfølgelig bare, at der er udsigt til et job efter uddannelsen.

Af Las Olsen