Højtuddannede unge er på desperat jagt efter job
Krisen får nyuddannede jurister, ingeniører og andre højtuddannede unge til at søge job, de er voldsomt overkvalificerede til. Spild af gode hjerner og ikke mindst de mange penge, samfundet har postet i dem, lyder det fra flere fagforeninger
Den højtuddannede jurist sidder på kontor og tager telefoner. Den nyuddannede ingeniør kører taxi, og den unge psykolog med topkarakterer forsøger forgæves at få job som pædagogmedhjælper.
Ledigheden blandt nyuddannede akademikere nåede i januar op på 26,9 procent, og udsigten til at gro fast i aktiveringssystemet får mange højtuddanne- de til desperat at søge job langt under deres kvalifikationer.
»Det foregår i meget stort omfang lige nu. De nyuddannede har brug for erhvervserfaringen og drives ud i alle hjørner af arbejdsmarkedet, fordi der er ekstremt stor mangel på uddannelsesrelaterede job,« siger Niels Dyrholm, der er levevilkårsordfører i Studenterrådet ved Aarhus Universitet.
Samme melding lyder fra flere fagforeninger, virksomheder og andre aktører på det kriseramte arbejdsmarked.
I Ingeniørforeningen frygter formand for arbejdsmarkedsudvalget Morten Thiessen, at flere hundrede nyuddannede bliver tabt på gulvet:
»Da der var krise i midten af 1990’erne, fandt mange nyuddannede ingeniører job som taxichauffører eller slagtede kyllinger. Vi tabte et par tusinde ingeniører i svinget dengang, og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i dag.«
Fagforbund og studenterorganisationer vil have genindført den såkaldte isbryderordning, hvor akademikere kan blive ansat med løntilskud. Men det afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
Tre oplevelser fra virkeligheden
»Jeg søgte en stilling som pædagogmedhjælper – et ufaglært job, man typisk ville have som studerende. Jeg søgte, fordi jeg er under 30 og lynhurtigt ryger i aktivering, hvis jeg ikke kommer i beskæftigelse. Jeg vil hellere prøve at finde noget, der tilnærmelsesvis giver mening og er bare en lidt relevant for min uddannelse, som jo har været lang og dyr. Jeg fik ikke jobbet, for folk synes jo, jeg er overkvalificeret.«
Louise Margrethe Pedersen, færdig som psykolog fra Aarhus Universitet i december 2009 med topkarakteren 12. Ledig.
»Hvis man som nyuddannet ingeniør bruger det første år på at køre taxi, fordi man ikke kan få job inden for sit fag, stiller det en dårligt fremover. Der er ikke noget, der forældes så hurtigt som viden i ingeniørfaget, og så vil arbejdsgiverne hellere ansætte en ingeniør, der kommer helt frisk fra fad. Så det er bedre at søge job inden for sit felt i udlandet.«
Morten Thiessen, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Ingeniørforeningen
»Når folk (nyuddannede jurister og økonomer, red.) har været ledige et halvt år eller mere, er flere begyndt at søge kontorarbejde og HK-stillinger, som ikke kræ-
ver en akademisk uddannelse. Det er ikke det første, vi råder vores unge ledige til, men det er bedre end at gå ledig.«
Mette Knudsen, chefkonsulent I DJØF, fagforening for økonomer og jurister
af Thomas ambrosius og Charlotte holst


En kommentar
Omkring ingeniørene så citeres Morten Thiessen i artiklen for følgende:
»Da der var krise i midten af 1990’erne, fandt mange nyuddannede ingeniører job som taxichauffører eller slagtede kyllinger. Vi tabte et par tusinde ingeniører i svinget dengang, og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes i dag.«
Jeg er uenig med Morten Thiessen i to ting, for det første tegner han et forkert billede af situationen for ingeniørene i 90′erne, og for det andet er vi langt fra at være i sammen situation som i 90′erne.
I en rapport fra videnskabsministeriet omtales det som værende en myte, at ingeniørerne i 90’erne havde en overledighed i forhold til andre grupper. De skriver, at det er et faktum, at selvfølgelig påvirkes ingeniørernes ledighed af de økonomiske konjunkturer, men ingeniørledigheden har altid ligget betydeligt under den generelle arbejdsløshed (http://vtu.dk/publikationer/2005/flere-og-bedre-ingenioerer/flere-og-bedre-ingenioerer-anbefalinger.pdf ). De underbygger denne udtalelse med arbejdsløshedsstatistik fra 90’erne.
I denne artikel (http://ing.dk/artikel/115795-ingenioerledighed-hver-10-dimittend-fra-2008-og-2009-er-langtidsledig ) bragt i ingeniøren 22 jan. 2011, kan man læse at 9 ud af 10 nyuddannede ingeniører fra 2008 – 2009 er kommet i arbejde. Frida Forst formanden for IDA giver selv i samme artikel udtryk for, at vi ikke er i den samme situation som i 90’erne.
”Frida Frost er enig. Hun vender blikket tilbage til midten af 1990′erne, da den samlede ingeniørledighed var på næsten 10 procent og 5.000 ingeniører stod uden job. Det er langt fra de seneste tal fra december 2010, som viser en samlet ingeniørledighed på 3,3 pct. Samlet set har Danmark en arbejdsløshed på 4,2 pct.”.
Hvilket går stik imod udtalelsen fra Morten Thiessen udtalelse, som citeres for at der er ingen grund til at tro det er anderledes i dag end i 90’erne. Med 3.3 procent i arbejdsløshed, så tror jeg at ingeniørerne stadig har gode jobmuligheder i forhold til andre grupper.
Jeg arbejder på Syddansk Universitet med rekruttering til ingeniør uddannelserne, og derfor har emnet min interesse. Jeg mener, det er er meget problematisk at strø om sig med udtalelser af den type, og artikler af denne type, som sender det klare signal, at det ikke kan svarer sig at tage en lang uddannelse.
Mvh
Mads Gorm Larsen
Ingeniøruddannelserne på SDU
http://www.sdu.dk/ing
En trackback
[...] I 2009 bringer Politikken en artikel med overskriften “Ingeniører uddannes til lediggang“, og i 2010 bringer Metrostudie en artikel hvor formand for arbejdsmarkedsudvalget i ingeniørforeningen Morten Thiessen, udtaler frygt for at flere at tusinder af ingeniører uddannes til at slagte høns. [...]