Det kan være stressende at begynde på et nyt studium. Særligt studerende, der stiller høje krav til sig selv, bliver ramt.

Foto: Colourbox

Stram økonomi, uendeligt mange sider, der skal læses, nye venner og ny by.

Der er nok ting, der kan give søvnløse nætter og hjertebanken, når man begynder på nyt studium.

»Der er mange forskellige ting, der kan presse nye studerende. Når man kommer direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse, vil man opleve, at der bliver stillet helt andre krav til en. I gymnasiet er det meget klart, hvad og hvor meget man skal læse. På universitet skal man i høj grad selv tilrettelægge sit eget studium,« siger Else-Marie Stilling, der er direktør for Studenterrådgivningen, der rådgiver studerende på videregåerende uddannelser i hele landet.

Det er ikke kun det faglige, der kan gå ud over nattesøvnen – også det sociale kan sætte kroppen på overarbejde.

»Man skal finde ud af nogle nye normer og rammer at være sammen på. Man vil måske være i tvivl om, hvorvidt man nu kan klare sig – om man kan blive en del af flokken,« siger Else Marie Stilling.

De, der ofte bliver hårdest ramt, er dem, der i forvejen har meget høje ambitioner og aldrig rigtig er tilfredse med det stykke arbejde, de udfører.

»Det er typisk mennesker, der bruger uforholdsmæssigt mange timer på studiet. De føler ofte uro i kroppen og under ikke sig selv at lade batterierne op mellem opgaverne. De påtager sig ofte mange opgaver i gruppearbejdet og synes aldrig, at opgaverne bliver gode nok,« siger Hanna Snorradottir, der er uddannet stresscoach og blandt andet coacher studerende på Danmarks Tekniske Universitet.

Men der er heldigvis mange måder at klare studiet på uden at skulle kæmpe mod svedige håndflader og tankemylder. Else-Marie Stilling anbefaler, at man indstiller sig på, at man ikke kan finde ud af det hele på en gang.

»Man må gerne spørge og snakke med de andre studerende om, hvad de andre kan, og hvordan de har det. Hav tillid til, at alle andre er i samme båd. Når man finder ud af, at man ikke er alene om at være lidt presset og synes, det nye studieliv er svært – så vil man få følelsen af, at det er normalt – og så kan jeg også klare det,« siger hun.

Fem gode råd: Sådan slipper du af med stress

1. Prioriter det vigtigste først: Hold et møde med dig selv en gang om ugen, hvor du laver en liste over alle de opgaver, der skal afleveres, og alt det, du skal nå at læse. Lav et et-tal for det, du SKAL nå, to-tal for det, der vil være vigtigt at lave på sigt, men som ikke haster her og nu, og tre-tal for det, der ikke er så vigtigt. Lav først opgaverne under ‘1’ og derefter opgaverne i ‘2’ og overvej hvorvidt opgaverne i ‘3’ er vigtige for dig at lave eller ej.
2. Få styr på din økonomi: Hvis du ikke allerede er det – bliv ven med din netbank. Den giver dig en god oversigt over din økonomi. Lav et budget for at holde styr på dine indtægter og udgifter.
3. Husk at holde pauser: Man kan ikke arbejde sig ud af stress. Stress gør os mindre effektive og sætter en stopper for kreativ tankegang.
4. Pas godt på din krop: Vær fysisk aktiv i 30 minutter om dagen i moderat tempo. Spis sundt. Sørg for syv-otte timers nattesøvn og sluk for både computer og tv to timer, inden du går i seng. Forkæl dig selv med fysisk velvære en gang imellem: gå i sauna, boblebad eller til massa­ge. Vær sammen med mennesker, der får dig til at grine, og syng under bruseren.
5. Lær at sige ‘pyt’: Når du oplever problematiske situationer, der stresser dig, spørg dig selv: Hvad kan jeg selv gøre for at løse problemet? Hvis du intet kan gøre – hvem kan hjælpe mig ved at løse problemet? Hvis hverken du eller andre kan løse problemet. så accepter situationen for nu og sig ‘pyt’. Fokuser i stedet for på, hvad du kan lære af det.

Kilde: Hanna Snorradottir, stresscoach