Hjemmelavet rumraket affyres fra Bornholm

En dansk rumraket er klar til at blive affyret fra farvandet øst for Bornholm. Bag projektet står to rumentusiaster, der håber at skabe dansk rumeventyr ved at sende en mand i rummet.

Med en bunke bistand og den rette viden har det været muligt for Kristian von Bengtson og Peter Madsen at svejse rumraketten sammen på to et halvt år. De to rumentusiaster håber på at kunne vise, at rumfart ikke behøver at være en stor og dyr affære.

Ifølge de to raketbyggere vil opsendelsen ikke være farlig for nogen. Raketten har nemlig ikke kraft til at komme langt ud af kurs, og desuden kan man slukke motorerne i nødstilfælde.

Raketten affyres tidligst søndag eftermiddag, men tidspunktet afhænger af vejrudsigten.

Hvis alt går, som det skal, håber de to idémænd, at næste projekt bliver at sende Peter Madsen til rummet. Opsendelsen vil dog først være mulig om flere år.

Rønne, /ritzau/

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar herunder, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også abonnere på kommentarer herfra via RSS.

Din email bliveraldrig delt med uvedkommende. Du skal udfylde de markerede felter *