Torben Holm-Lauritzen - formand for Danske Studerendes Fællesråd

I Danske Studerendes Fællesråd bliver formanden (m/k) valgt for et år ad gangen. Jeg er blevet valgt til formand i 2012, og i går overtog jeg officielt stafetten fra Magnus Pedersen. Mit navn er Torben, jeg læser forvaltning på RUC. Fordi jeg har en temmelig aktiv hverdag, forsøger at jeg finde så meget tid som muligt til at se tv-serier. Faktisk gerne ‘The West Wing’ og ‘Californication’.

Jeg er glad for mit fag og kan godt lide at studere, men jeg vil også gerne have et job engang. Lige nu ser det bare ikke så lyst ud. Arbejdsmarkedet skriger ikke efter nyuddannede. Faktisk er ledigheden for dimittender næsten 25 procent. Ingen starter på et studie med målsætningen om at blive arbejdsløs. Selv om man har flotte karakterer, studierelevant erhvervserfaring og anbefalinger nok til at tapetsere kollegieværelset, så hjælper det ikke at skrive geniale ansøgninger, hvis der ikke er nogen at sende dem til. Studerende vil gerne bidrage til at komme ud af krisen, vi vil gerne arbejde og betale skat og købe huse. Men det kræver, at nogen ansætter os til meningsfyldt arbejde og indtægtsgrundlag.

Er det klynk? Er arbejdsmarkedet ikke bare ligesom vejret – noget, alle taler om, men som ingen kan gøre noget ved? Jeg synes det ikke. Arbejdsmarkedet er ikke reguleret af naturkræfterne. Derfor gør politiske prioriteringer en stor forskel. Fyringsrunder og ansættelsesstop sker, fordi politikerne gerne vil spare penge. Problemet er bare, at de sparede lønkroner bliver dyre i længden, når dagpengene skal udbetales, og der kommer færre skatteindtægter den anden vej. Det er spild af samfundets penge at uddanne os i fem år på universitetet, for så at sende os direkte på dagpenge, når vi er færdige. På den måde får ingen glæde at alt det, vi har lært. Hverken os selv eller andre.

Vi studerende vil gerne uddanne os, præcis som alle fortæller, at vi skal. Men vi vil også gerne bruge uddannelsen på arbejdsmarkedet. Det er faktisk muligt at igangsætte initiativer, der sikrer, at flere nyuddannede kommer i arbejde. Desuden har jeg hørt glade fugle synge om, at den nye regering gerne vil fremrykke investeringer, så i virkeligheden er det jo bare at gøre det. I min første klumme her i metroXpress skal der derfor lyde en opfordring til regeringen: Lad de nyuddannede høre og fornemme startskuddet.

Toke Høiland-Jørgensen studerer matematik og datalogi på Roskilde Universitet. Han skal studere et semester i New Zealand. Foto: Kristian Djurhuus

Om 14 dage sidder Toke Høiland-Jørgensen og puster ud i et fly på vej til New Zealand. Det får han brug for. At ansøge om et udlandsophold viste sig at være en noget mere krævende opgave – især økonomisk – end han havde forestillet sig.

Da det gik værst for sig, skulle han pludselig ud og låne knap 50.000 kroner, som han skulle lægge ud for staten for at kunne nå at søge visum.

»Afhængigt at hvilket humør jeg har været i, har det været hylende morsomt eller helt forfærdeligt,« siger den 25-årige studerende.

Han læser datalogi og matematik på Roskilde Universitet, og for snart et år siden gik han i gang med at forberede sit udlandsophold. Der var ingen hjælp at hente nogen steder, men i november sidste år blev han optaget på University of Auckland og troede, at trængslerne var forbi. Men da begyndte de først for alvor.

Under studieophold i udlandet er der mulighed for at tage de penge med, som en dansk uddannelsesinstitution skulle have brugt på uddannelsen, de såkaldte taxameterpenge.

Dem havde Toke Høiland-Jørgensen også brug for for at betale det newzealandske universitet. I hans tilfælde drejede det sig om knap 50.000 kroner, og det viste sig, at han først kunne få dem udbetalt i januar. Allerede i december skulle han dog søge visum – med en kvittering på, at pengene var indbetalt.

Derfor var han nødt til at tømme hele sin opsparingskonto og tage et års SU-lån med tilbagevirkende kraft.

»Nu betaler jeg 4 procent i rente for at have lagt penge ud for staten. Det synes jeg virker lidt mærkeligt. Når man gerne vil have os studerende til at tage ud, skal vi vel ikke selv betale for det. Jeg havde muligheden for at løse det med et SU-lån, men hvad med dem, som ikke har?« spørger Toke Høiland-Jørgensen.

Hans kæreste, som også er studerende på Roskilde Universitet, skal med til New Zealand, og hun har måttet låne 35.000 kroner af sine forældre for at kunne lægge ud for staten og komme af sted.

»Når man skal ud og være selvstændig og opleve verden, er det altså ikke særlig sjovt at skulle hjem forbi mor og låne penge først,« siger han.

Studerende på andre universiteter er formentlig også ramt. På Roskilde Universitet beklager studiechef Inger Rossing, at det er sket her, og årsagen er ifølge hende, at finansloven blev vedtaget så sent i år, og derfor fik universiteterne først taksterne for udlandsstipendierne lige før jul.

»Det har været en exceptionel situation. Vi må lære at gå tidligere i gang med at behandle ansøgninger, hvor der også skal søges visum, for vi ved selvfølgelig godt, at studerende ikke er kendetegnet ved at have så mange penge til at lægge ud.«

Kan du garantere, at det ikke sker næste år?
»Nej, for jeg ved ikke, om der kommer regeringsskift og sene finanslove igen. Men vi vil gøre, hvad vi kan, for at studerende ikke havner i en situation, hvor de skal lægge penge ud,« siger studiechef Inger Rossing.

Politikeren: »Vi skal se på barrieren«

Hvad mener du om, at en studerende selv må lægge knap 50.000 kroner ud for at studere et semester i udlandet?
»Det er åbenlyst en af de barrierer, som vi er nødt til at kigge nærmere på. Selv om denne studerende har fundet en løsning, vil det jo for nogle udgøre forskellen på, om de kommer af sted eller ej.«

Hvad vil du gøre?
»Vi er i gang med at revidere udlandsstipendieordningen, og der må vi finde en løsning for dem, som starter et semester i udlandet i februar, men har brug for at søge visum før årsskiftet.«

Vil du garantere, at ingen studerende kommer i klemme på denne måde næste år?
»Jeg kan sige, at jeg holder denne problemstilling for øje under revideringen af udlandsstipendieordningen. Jeg tør ikke sige, om det kræver en lovændring, og derfor vil jeg ikke love noget, som jeg ikke er sikker på at kunne holde. Men det her er oplagt at gøre noget ved så hurtigt som muligt.«

Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes fællesråd

Krisen kradser. Forleden kom det frem, at vi studerende har optaget 20 procent mere SU-gæld de seneste tre år. Og det er ikke småbeløb. Mange låner flere hundrede tusinde kroner under studiet. For cirka hver fjerde studerende er eksamensbeviset kun en adgangsbillet til arbejdsløshedskøen. Hvis man så også har studiegæld, er situationen ikke helt nem: ‘Low on jobs, high on debt.’

Men svinger vi bare dankortet for ofte?
Måske for nogle af os. Men flertallet ved, at gæld river hele stater ned. Vi har hørt om Grækenland, og ingen starter på et studium med et mål om at opbygge studiegæld. Forklaringen er, at det er svært at finde studiejob, samtidig med at billige lejeboliger forsvinder fra boligmarkedet. Og uden studiejob og et billigt kollegieværelse er SU’en på 4.700 kroner efter skat hurtigt brugt på husleje og mad.

Hele samfundet taber, hvis vi studerende falder i gældsfælden. Derfor skal der bygges kollegier, og der skal være en uvildig rådgivning til unge. Indtil da er der tre ting, du kan gøre:

1. Meld dig ind i en fagforening. På mange studiejob er vilkårene ikke i orden, og hvis fagforeningen lige tjekker vores løn, er der mange penge at spare. Som studerende kan vi oveni få billige studieforsikringer. Ud over at blive en del af et solidarisk fællesskab, hvor man støtter hinanden, er du også sikret, så budgettet ikke ramler, når cyklen bliver stjålet.

2. Brug studiets fredagsbar og filmklub. Det hele sælges til studentervenlige priser, og så kan vi lære vores medstuderende at kende. Er der ingen fredagsbar på studiet, så tryk studielederen på maven, til han giver et tilskud til at starten den op. Vi gør ham faktisk en tjeneste.

3. Få tjekket din lejekontrakt hos Lejernes Landsorganisation. Vi studerende bliver alt for ofte snydt af udlejere, der tror, de er anelse klogere end os.

Held og lykke – og overvej at give rådene videre, hvis du har studiekammerater, der kan bruge dem. Selv om ‘studiebudget’ ikke er det mest sexede samtaleemne, så topper det stadig ‘studiegæld’.

Research og mavefornemmelse er nogle af de værktøjer, man skal have fat i for at finde det rigtige studium at søge ind på.

Foto: Colourbox

»Det er vigtigt, at man finder ud af, hvad man kan og gerne vil. Og så må man finde ud af bagefter, hvilke muligheder, man så har. Lad være med at se på, om det er nemt at få job bagefter. Det billede kan hurtigt ændre sig,« siger Bente Wibom, kontorchef på Danmarks Tekniske Universitet

Hvis du er en af dem, der slet ikke ved endnu, hvor krydset skal sættes, er internettet første stop.

»Hvis man er meget på herrens mark, kan man bruge studievælgeren på Ug.dk. Der ender du ud med en liste over konkrete uddannelser, du kan forholde dig til,« fortæller Torben Theilgaard, der er leder på Studievalg i København. Det er et af syv centre, hvor man gratis kan få rådgivning om videregående uddannelser.

Han anbefaler også, at du i processen taler med dine venner og familie.

»De kan nogle gange se noget, som man ikke selv kan, og så handler det meget om at få sat ord på, hvad det er, man gerne vil,« siger Torben Theilgaard.

Når du har fået listen, kan du gå i gang med at læse om de enkelte uddannelser på Uddannelsesguiden eller på institutionernes hjemmeside og tage til Åbent Hus-arrangementer.

»Til et Åbent Hus-arrangement får man mulighed for at mærke stemningen, og om det er et sted, man føler, man passer ind,« siger Torben Theilgaard.

Det svære valg

Her er en række tip til, hvordan du kan finde ud af, hvilke studium du bør søge.

• Uddannelsesguiden. På www.ug.dk finder du en oversigt over samtlige af de uddannelser, du kan tage, og de job, du kan få efterfølgende. Start med at bruge værktøjet ‘Studievælgeren’. Ud fra dine interesser og ønsker om, hvor længe du for eksempel vil læse, ender du med en liste over uddannelser, der kunne være noget for dig. Når du har fået listen, kan du gå i gang med at læse om de enkelte uddannelser.

• Studievalg. Der ligger syv studievalgscentre i Danmark, hvor du kan få gratis hjælp til at finde en retning i uddannelses-junglen. Der er ansat vejledere, der har overblik over de uddannelser, der findes, og de kan stille de rigtige spørgsmål. 

• Www. Brug internettet til at blive klogere på, hvad dine drømmeuddannelser indeholder. Uddannelsesguiden er en god oversigt, og ellers har de fleste uddannelsesinstitutioner også interview og videoer med studerende, der fortæller om studielivet og fagligheden.

• Åbent Hus. De fleste studier holder Åbent Hus i løbet af foråret. Her får du mulighed for at tale med studerende og undervisere og nogle gange også opleve undervisningen. Under Åbent Hus får du en fornemmelse af, hvad det er for nogle mennesker, der går det. Er det noget, du kan se dig selv i? Du oplever, hvordan stemningen på stedet er, og du kan få svar på dine spørgsmål.

• Prøv studiet af. Nogle studier tilbyder også, at du en hel dag kan prøve at være studerende. Det giver dig mulighed for virkelig at fornemme, hvad det er for et sted, og hvad det er for nogle mennesker, du kan komme til at læse sammen med. Du kan se på de enkelte uddannelser, hvilke muligheder der er.

• Uddannelsesmesse. I januar og februar er der uddannelsesmessen ‘Uddannelse uden grænser’, hvor du kan møde en række undervisere og studerende fra forskellige uddannelser. Der er også store virksomheder. Det er ikke alle uddannelser, der er med, men du kan nå at tale med mange forskellige uddannelsesinstitutioner, stille spørgsmål og få en idé, om de kunne være noget for dig. Du kan finde datoer på: www.uug.dk

Kilder. Bente Wibom, kontorchef på Danmarks Tekniske Universitet og Torben Theilgaard, leder på Studievalg København

Den 23-årige sygeplejerskestuderende Sandra Thielsen er lige nu i praktik på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Her kigger hun til tre-årige Harris Amir, der lige er vågnet fra narkose, efter at være blevet opereret i foden.Den 23-årige sygeplejerskestuderende Sandra Thielsen er lige nu i praktik på børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Her kigger hun til tre-årige Harris Amir, der lige er vågnet fra narkose, efter at være blevet opereret i foden.

Socialrådgiver.
»Jeg vil være børnebisidder«

Nina Kuhlmann er 22 år og i gang med andet år på socialrådgiveruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København.

Hvorfor har du valgt social-rådgiveruddannelsen?

»Jeg var på en højskole i New Zealand, hvor jeg havde undervisning i psykologi og coaching. Jeg syntes, hele samtaleforløbet var rigtig spændende. Og jeg har altid gerne ville arbejde med børn og unge. Jeg synes, socialrådgiveruddannelsen var en god kombination af de ting. Og så er det også en praktisk uddannelse, så jeg ikke sidder med hovedet i bøgerne hele tiden. Derudover kan jeg godt lide, at man ikke kun beskæftiger sig med et fag, men både med jura, samfundsfag, psykologi og socialrådgivning.«

Hvad vil du med din uddannelse?

»Jeg vil gerne være børnebisidder. En børnebisidder er en slags advokat for et barn, der har problemer derhjemme. Jeg skal være kontaktperson og blandt andet sørge for, at kommunen overholder reglerne. På den måde kan jeg også få lov til at koncentrere mig om nogle ganske få børn i stedet for at have 30-40 sager på en gang som sagsbehandler i en kommune. Jeg får også mulighed for at komme tættere på barnet og følge en sag hele vejen igennem.«

Hvorfor vil du gerne arbejde med børn?

»Vi har lige haft et semester, der handlede om børn og unge – og det er helt klart det, der har fanget min interesse mest. Men jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med børn. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har det svært, mens det stadigvæk er muligt at præge dem.«

Pædagogisk assistent.
»Børn er sjove og dejlige«

Kira Segerlund er 37 år. Hun startede på uddannelsen pædagogisk assistent i sommer.

Hvorfor har du valgt
uddannelsen til pædagogisk assistent?

»Jeg har arbejdet i hjemmeplejen i mange år. Det var jeg rigtig glad for. Men jeg havde lyst til at arbejde med børn, og jeg syntes, denne uddannelse lød rigtig spændende. Men jeg ville gerne have en uddannelse, inden jeg skal ud at arbejde. Jeg vil gerne have noget teori om, hvorfor børn gør, som de gør, så jeg er klædt bedre på til mit arbejde.«

Hvad vil du med din uddannelse?

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde i en børnehave eller SFO, når mine egne børn er blevet lidt ældre. Måske vil jeg gerne arbejde med børn med særlige behov. Jeg kunne godt tænke mig at være med til at hjælpe de børn, så de får en god hverdag.«

Hvorfor vil du gerne arbejde med børn?

»Fordi børn er dejlige og sjove. De giver rigtig meget igen, og det er meget livsbekræftende at arbejde med børn. Efter jeg selv har fået børn, har jeg også fået endnu mere lyst til at arbejde med børn. Sådan noget med at sidde på et kontor er slet ikke noget, jeg ville kunne. Der skal ske noget. Det bliver i hvert fald ikke en kedelig hverdag, jeg får.«

Fysioterapeut.
»Motorisk læring hos børn er spændende«

Sygeplejerske.
»Børn giver mig en anden udfordring«

Sandra Thielsen på 23 årer i gang med sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Hun er færdig til sommer.

Hvorfor har du valgt sygeplejerskeuddannelsen?

»Jeg vil gerne arbejde med børn. Jeg havde også overvejet pædagog, men jeg valgte sygeplejerskeuddannelsen, fordi der er rigtig mange muligheder bagefter.«

Hvad vil du med din uddannelse?

»Jeg vil gerne arbejde med børn. Og så vil jeg gerne læse videre til sundhedsplejerske senere. Jeg er lige nu i praktik på en børneafdeling. Det er første gang, jeg har prøvet det under min uddannelse. Jeg kan rigtig gode lide det.«

Hvorfor vil du gerne arbejde med børn?

»Børn giver mig en anden udfordring, end hvis det for eksempel havde været ældre mennesker. Det er en helt anden arbejdsgang i forhold til, når man har med ældre at gøre. Det handler rigtig meget om pædagogik. Hvis jeg skal tage et blodtryk på et barn, så kan jeg ikke bare gøre det uden videre. Så skal jeg vise det først – for eksempel på en forældre eller en bamse. Og så synes jeg børns kreative tankegang er vildt spændende. De har en helt anden logik, end voksne har. Deres glæde ved livet er også skøn, og de smiler mere.«

Naturvejleder.
»Jeg vil give glæden ved naturen videre«

39-årige Anne Mette Abildtrup Hansen er uddannet etnolog og har netop afsluttet uddannelsen som naturvejleder. Hun arbejder som naturvejleder i Rudersdal Kommune.

Hvorfor har du valgt at blive naturvejleder?

»Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med børn og formidle til dem. Jeg kan rigtig godt lide naturen og være ude i den. Jeg vil gerne give glæden ved naturen videre til børnene. Jeg synes, det er vigtigt for børn, at de lærer at være ude og sætter pris på naturen.«

Hvad laver du som naturvejleder?

»Jeg kombinerer min kulturhistoriske baggrund med det at være naturvejleder. Jeg har forskellige forløb – blandt andet et, der hedder ’Fra jord til bord’, hvor børnene er med til at grave grøntsager op, tænder bål og laver mad på bål. De får lov at følge råvarerne. Jeg har også et forløb, der handler om lege og legetøj i gamle dage, hvor de lærer at lave legetøj af naturmaterialer.«

Hvorfor vil du gerne arbejde med børn?

»Jeg kan godt lide børns nysgerrighed. De fleste af dem, jeg underviser, er fra 5 til 12 år. De er så åbne og videbegærlige. De vil rigtig gerne høre om, hvordan andre levede i gamle dage, og hvordan dyrene lever i skoven. De er et taknemmeligt publikum. Jeg kan godt lide at se, at de lærer noget nyt, og at de synes, det er spændende. Det er meget værdifuldt.«

Lærer.
»Det er dejligt at arbejde med børn«

Zelia Nitscke på 25 år læser på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Hun er færdig til sommer.

Hvorfor har du valgt læreruddannelsen?

»Fordi jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Jeg havde forskellige uddannelser i tankerne. Men jeg havde, inden jeg startede, et halvt år som lærervikar, hvor jeg havde mit eget skema. Der fandt jeg ud af, at jeg syntes, det var sjovt og dejligt at arbejde med børn.«

Hvad vil du med din uddannelse?

»Jeg vil rigtig gerne arbejde i grundskolen – om det bliver privatskole eller folkeskole ved jeg ikke. Jeg har selv gået på friskole og kunne rigtig godt tænke mig det, men jeg ved ikke helt, hvor kræsen jeg kan være. Og så vil jeg måske gerne læse videre om nogle år.«

Hvorfor vil du gerne arbejde med børn?

»De er så umiddelbare. Og jeg synes, man får en masse livsglæde fra børn, som man ikke får fra voksne, fordi de er mere kontrollerede. Det er også det, der er hårdt ved at arbejde med børn, fordi de har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i verden. For mig er det vigtigste, at jeg er med i en proces, hvor børnene finder og skaber sig selv. Det, synes jeg, er spændende. Som lærere skal vi hjælpe dem til at finde sig selv. Den proces er aldrig den samme med to børn. Derfor tror jeg også, det kan være spændende i mange år.«

Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes fællesråd

Forslaget vækker genklang. Tænk på et mareridt, hvor du ryger på skadestuen med en forstuvet finger. Lægen tager fejl af sygdommen og amputerer hele armen. Det hele skyldes en fejldiagnose.

Nu er universiteterne ikke ligefrem en patient, selv om meget trænger til en omfattende operation. Men det er en fejldiagnose, at det største problem på vores universiteter er, at vi bruger god tid på vores studier. At forsøge at løse det problem svarer netop til at foretage en mindst ligeså alvorlig fejloperation, som i ovennævnte mareridt

Problemet er nemlig ikke, at vi faktisk bruger tid på studierne, men snarere at vi ikke lærer nok, mens vi er der. Og det betyder, at alt for mange falder fra undervejs. Og alle dem som falder fra, det er de gymnasielærere og ingeniører, vi vil mangle i fremover. Lægen har lavet en fejldiagnose. Det er en ommer.

Mantraet er klart nok: Lær det samme på kortere tid. Men så falder færdighederne fra i svinget. Og hvem har lyst til at sende sit barn til en børnepsykolog, der på grund af tidspres ikke lige lærte det hele?

En ting er, at vi lærer mindre. Noget andet er, at nogle falder helt fra, hvis man presser os hurtigere igennem. Og frafald er i forvejen et enormt problem. Det er et tydeligt tegn på, at der er problemer, når ca. hver tredje, der starter på en uddannelse, ikke gennemfører den. Det er der, man bør sætte ind. Og først og fremmest må man sikre sig, at vi har timer og vejledning nok. Så vil flere også gennemføre. Det kræver kun, at vi stiller den rigtige diagnose.

To-cifrede karakterer, et stort personligt netværk og et langt CV. Det er, hvad mange studerende drømmer om at stå med, når afgangsbeviset er i hus.

Men for mange fører drømmen om succes til nervøsitet og et forventningspres, der får dem til at tage medicin for at optimere eksamensresultaterne.

»Mange bliver skuffede, hvis de ikke får topkarakterer. De, der ikke kan holde fast i sig selv, føler sig så stressede, at de kan blive fristet til at tage medicin,« siger leder af Studenterrådgivningen i København Susanne Springborg,

Medicinen, som de studerende tager, kaldes også ‘study drugs’ og spænder over beroligende præparater som beta-blokker til opfriskende midler som Ritalin, der normalt bruges til at behandle ADHD.

»De, der bruger ‘study drugs’, siger, at de kan koncentrere sig mere, præstere bedre eller holde sig vågne længere,« siger Andreas Kimergård, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Han forsker i brugen af præstationsfremmende midler blandt studerende og forstår godt, hvis studerende gør, hvad de kan for at optimere deres muligheder:

»Der er skarpere konkurrence i dag. De får at vide, at vi som samfund skal leve af viden, at flere skal tage en uddannelse, og der bliver kamp om de gode job. For at leve op til de forventninger tager nogle medicin,« siger Andreas Kimergård, der dog også er bekymret for udviklingen:

»Der er meget, der tyder på, at det bliver mere normalt at tage medicin, men vi ved ikke, hvilke bivirkninger det kan have på længere sigt at medicinere raske mennesker.«

Study drugs

‘Study drugs’ dækker over beroligende medicin som betablokker, som gives mod nervøsitet, og opkvikkende midler som koffeinpiller, effedrinpiller og ADHD-medicin, der indeholder methylphenidat, som minder om amfetamin.

• Advarsel. Eksperter advarer mod at tage ‘study drugs’ for at forbedre ens resultater undervejs i en uddannelse, da man ikke ved, hvilke konsekvenser det kan have på længere sig.

• Udbredt. Danske undersøgelser viser, at mellem seks og tolv procent af de studerende har taget study drugs.

• Ulovligt. At tage receptpligtig medicin, som man ikke har recept på, er desuden ulovligt.

Tværs

På dr.dk/tværs kan du blive klogere på de problemer, man kan kæmpe med som ung i Danmark, læse historier fra unge med problemer og finde rådgivningssteder, der kan hjælpe dig videre.

Hver søndag aften kl. 20-21 på P3 kan du høre ‘Tværs på P3’, hvor der hver uge besøg er en gæst, der fortæller sin livshistorie og en professionel rådgiver, der giver råd og vejledning.

Har du selv en historie, du vil dele, kan du skrive til tværs@dr.dk.

Jeg har konstant dårlig samvittighed

Pres i dagligdagen, nervøsitet og høje ambitioner fik Camilla til at tage betablokkere inden eksamen. Det hjalp på karaktererne, men fik hende også til at sænke forventningerne til sig selv.

Første gang jeg tog pillerne, gik jeg på VUC og skulle til spanskeksamen. Det var betablokker, som jeg fik af min læge.  Jeg tog en pille to dage før og en til på dagen. Jeg sov bedre om natten, og der var stor forskel, da jeg skulle til eksamen. Jeg var stadig nervøs, men jeg var mere rolig og klar i hovedet, og det gik rigtig godt.

Camilla tog medicin mod sin eksamensnervøsitet. Pillerne medvirkede til, at hun fik bedre karakterer. Foto: Camilla Stephan

Før var jeg en middelelev, men med pillerne begyndte jeg at få to-cifrede karakterer. Jeg følte, at det, jeg kunne, blev bedre afspejlet i karaktererne, når min nervøsitet ikke stod i vejen.

Min nervøsitet startede i 6.-7. klasse. Når jeg skulle fremlægge for klassen, gik klappen ned, og jeg gik helt i sort. Det var en utrolig ubehagelig oplevelse, og jeg tog betablokkerne for at undgå den oplevelse igen, for det var virkeligt ubehageligt.

Jeg er ret ambitiøs. Jeg ved ikke, hvor de høje forventninger kommer fra, for mine forældre går ikke op i sådan noget, men det gør jeg selv. Det gør mig glad, når det går godt, og hvis det går dårligt, føler jeg mig ikke god nok, for jeg lægger meget arbejde i at læse stoffet.

Det er et stort pres, for samtidig med at jeg skal læse, har jeg også et arbejde, jeg skal passe. Det skader jo ikke at have noget på CV’et, når jeg er færdig. Men jeg har også en kæreste, jeg gerne vil besøge, og venner jeg skal se.

Det betyder, at jeg tit føler mig presset, og jeg løber konstant rundt med dårlig samvittighed over ikke at kunne nå det hele. Det gør nervøsiteten større, især i eksamenstiden. Der lukker jeg mig helt inde om mine bøger. Jeg arbejder ikke og ser ikke mine venner, og min kæreste må vente.

Jeg har aldrig været bange for at bruge medicin, og jeg stoler på min læge. De eneste bivirkninger, jeg mærkede var at jeg blev svimmel, når jeg gik op ad trapper og fik susen for ørene. Men jeg vil ikke være afhængig af medicin på den måde, og på et tidspunkt var det så længe siden, at jeg havde klaret mig dårligt, at jeg glemte at tage dem. Det gik fint, så der var ikke rigtig længere nogen grund til at tage dem. Jeg har lært at være ligeglad med karakterer nu. Det var jeg bestemt ikke tidligere, men sidste år fik jeg et fire-tal for første gang. Det var rigtig slemt og tog fuldstændig pusten fra mig. Men jeg fandt ud af, at det ikke var værd at arbejde så hårdt for at få høje karakterer. Så jeg gav ligesom op. Livet er for kort til at blive så ked af det over dårlige karakterer.

Camilla Sophia Nielsen har det seneste år besøgt mange tusinde danskeres stuer, når hun er tonet frem på deres fjernsyn, som en af ’De Unge Mødre’. Hun bor i Aarhus og blev uventet gravid for tre år siden.

Camilla Sophia er fast besluttet på at få en uddannelse, selv om hun er ’ung mor’. / PR-foto

»Da jeg valgte, at det skulle blive til et barn og ikke en abort, vidste jeg, at det ville blive hårdt. Men jeg ville læse videre,« fortæller Camilla Sophia. Hun gik på daværende tidspunkt i gymnasiet, men skiftede til hf.

»Liam var kun syv måneder, og lektiebyrden er større på gymnasiet. Jeg havde timer fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Det blev nemmere at være mor, da jeg skiftede til hf, fordi jeg fik mere overskud,« fortæller Camilla Sophia.

Hun bor alene med sin søn i en lejlighed i Randers. Det er derfor også hende, der står for indkøb, tøjvask, madlavning og at hente og bringe sønnen Liam. Så tiden er knap. Men i hendes verden er det ikke muligt at fravælge en uddannelse.

»En uddannelse giver flere muligheder i livet, end hvis man bare sidder med et dårligt lønnet job,« fortæller hun.

Hendes mål er at blive jordemoder. Da hun fødte sin søn, fandt hun ud af, at hun ville leve af at bringe børn til verden.

»Jordemødrene, der var med til min fødsel, var virkelig seje. Der blev jeg bevidst om, at det var det, jeg virkelig vil. Jeg kan ikke forestille mig en mere spændende hverdag end det,« fortæller hun.

Men jordemoderuddannelsen er en af de sværeste uddannelser at komme ind på. Og da hun ikke har karaktererne til at samle det gennemsnit, der formentlig skal til, skal hun først være sygeplejerske.

»Det bliver hårdt – også økonomisk. Og det kan måske komme til at kollidere med de andre drømme, jeg har for mit liv. For eksempel at få flere børn. Men jeg må tage et skridt ad gangen. Det lønner sig til sidst. Bagefter kan jeg få et godt lønnet job,« siger Camilla Sophie.

Men det er ikke bare en hård sej kamp at læse, når man er alenemor.

»Jeg nyder rent faktisk at læse. Og det er også mit åndehul. I skolen er der en masse kammerater. Vi har nok et tættere sammenhold, end man typisk har på en arbejdsplads,« siger hun.

Og så betyder et barn derhjemme også, at hun er målrettet. For tiden og pengene er knappe.

»Det er, som om at dem, jeg går på skole med, ikke helt har forstået, hvad der er på spil. Jeg ved, at jeg har ansvaret for mit og Liams liv – og måske flere børn i fremtiden. Jeg skal forsørge ham, til han er 18 år. Og jeg vil gerne have råd til at give ham det bedste,« siger Camilla Sophia.

Forældre og SU 

Hvad får du egenligt i ekstra SU, hvis du får barn som studerende?

• Mor og far. Hvis man bliver mor, mens man går på en videregående uddannelse, kan man få 12 måneders ekstra SU (12 ekstra klip). Som nybagt far kan man få seks måneders ekstra SU-klip.

• Forsørger. Derudover kan man som forsørger for et ekstra lån eller forsøgertillæg. Supplerende SU-lån til forsørgere: 1.450 kroner. Forsørgertillæg til enlige forsørgere (før skat): 5.662 kroner. Forsørgertillæg til forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager (før skat): 2.262 kroner.

Kilder: Styrelsen for videregående uddannelser og uddannelsesstøtte.

Michell Waldorff Lind kunne egentlig være færdig som socialrådgiver nu. Men hun blev gravid for godt to år siden – ikke helt planlagt.

Michell Waldorff Lind er glad for at hun fik sønnen Tristan, mens hun studerede. Hun synes, at det at studere og have et lille barn, passer rigtig godt sammen. / Thomas freitag

»Vi valgte at få Tristan alligevel, fordi vi syntes, der var flere fordele. Som studerende har man mere frihed til at planlægge sin tid. Det er ikke alle dage, jeg har forelæsninger – og jeg kan lettere blive hjemme med et sygt barn,« fortæller Michell, der er 27 år og er i gang med tredje år på socialrådgiveruddannelsen på professionshøjskolen Metropol i København. Hun har sønnen sammen med sin mand, Jacob, der har et fuldtidsarbejde.

Og nu er barn nummer to på vej. Forventet ankomst er juni 2012. Denne gang er det helt efter planen.

»Første gang fandt jeg ud af, at det fungerer rigtig godt at studere og have et lille barn. Jeg får simpelthen mere tid sammen med mit barn, end hvis jeg havde et fuldtidsarbejde. Og jeg ser det som en fordel, at mine barselsperioder er overstået, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet,« fortæller Michell. Men et barn spænder ben for fredagsbar og sene aftener med studiegruppen. Når kammeraterne bliver hængende på skolen for at drikke en øl, tager Michell oftest hjem.

»Jeg skal ofte hente min søn. Og han tager ikke hensyn til, om jeg har været til fest. Han vågner klokken 7 lige meget hvad. Det gør, at jeg takker nej oftere, end jeg gjorde før, jeg fik et barn,« fortæller Michell.

I studiegruppen er Messenger og Facebook blevet vigtige redskaber, når man skal løse opgaver og lave aftaler.

»Min studiegruppe er meget fleksibel. De har forståelse for, at jeg ikke mødes om aftenen for for eksempel at skrive opgave. Vi mødes lidt færre gange og ordner resten via internettet,« fortæller Michell.

Hjemme hos Michell planlægger de hele tiden en måned frem for at få møder, studiegruppe, opgaver, praktiske opgaver og ikke mindst det at have et barn til at hænge sammen. Tiden er blevet sparsom. Det betyder også, at Michell er blevet mere disciplineret.

»Jeg skal alligevel altid op med min søn. Så de dage, hvor der ikke er forelæsninger, er der ikke noget med at sove længe. Derfor får jeg faktisk læst mere nu, end jeg gjorde før, jeg fik barn,« fortæller Michell.

Succes med forælderrolle, fredagsbar og forelæsninger

10 gode råd til dig, der gerne vil have børn, mens du læser. Sådan får du tid, penge, fredagsbar og forælderrollen til at hænge sammen.

• Planlæg. Planlæg din tid, så du får et realistisk billede af, hvad du kan nå – og ikke mindst når både at læse og alle de andre praktiske ting, der er forbundet med at have et barn.

• Madplan. Lav madplan for flere dage ad gangen. Så bruger du mindre tid på at handle, og du undgår spild af mad.

• Familie. Brug din familie og dit netværk. Hvis du ikke har et netværk, så byg et op. Arbejdsbyrden på de fleste studier er varierende. Du får brug for ekstra hænder, når dit barn er sygt og i eksamensperioder.

• Studiegruppe. Selv om det ikke er obligatorisk, så sørg for at blive en del af en studiegruppe. Studerende, der er i læsegrupper, klarer sig bedre. Det er simpelthen nemmere at komme igennem, når man kan dele læsestof og udfordringer med andre.

• Børnegrupper. Hvis det er muligt, så gå efter at få en læsegruppe eller et andet form for netværk med medstuderende, der også har børn. Netværket kan støtte en, når man synes, det er svært. Og de forstår, hvorfor man ikke kan mødes om aftenen, siger nej tak til hver anden fredagsøl og holder weekenderne fri.

• Social. Sørg for at blive ved med at være socialt aktiv på dit studie. Barnevogn og fredagsbar er selvfølgelig en dårlig kombination – men sørg for på anden vis at være sammen med dine medstuderende. Studerende, der ikke har noget netværk på studiet, har det mindre sjovt og dropper oftere ud.

• Realisme. Hav realistiske ambitioner. Hvis du sætter dig mere for, end du reelt kan overkomme, er det den lige vej til modløshed og overspringshandlinger. Lav en ugeplan for at se, hvor mange timer og sider du kan nå at læse. 

• Forventninger. Hvis du er i en studiegruppe, hvor de andre ikke har børn, så skriv ned, hvad I forventer af hinanden. Hvornår I mødes, og hvor meget I skal arbejde. Lav altid klare aftaler.

• Søg. Hvis du er enlig forsørger, findes der flere legater, du kan søge penge til for eksempel en cykel eller en ny seng til dit barn.

• Budget. Lav en budgetkonto. Så er du sikker på, at alle regningerne bliver betalt og fordelt ud over året.

Kilder: Josephine Evald, socialrådgiver hos Studenterrådgivningen og Lars Kettel, Uddannelsesleder, Læreruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

Knap 30 unge har siden i søndags været på innovationscamp for at komme med deres bud på, hvordan man kan reducere fravær. Foto: Camilla Stephan

»I ødelægger vores tysktime ved ikke at være der. Vi kan ikke lave gruppearbejde og føler os ikke som en klasse. Hvad skal der til, for at I vil komme?« Tre unge fyrer spørgsmål af sted til tre andre unge. De står i en pejsestue på et vandrehjem i Lyngby uden for København. Her forsøger de knap 30 unge fra hele landet at løse et af uddannelsessystemets store problemer: fravær.

»Jeg vil bare hellere ligge i min seng. Jeg keder mig til tysk, og læreren hader mig,« lyder svarene fra de tre andre unge.

De laver en form for rollespil. I søndags mødte de hinanden for første gang, og i dag afsluttes de unges innovationscamp, og så skal de gerne have nogle bud på, hvordan fravær kan forebygges og reduceres. De unge kommer fra folkeskolens ældste klassetrin og flere forskellige ungdomsuddannelser, og campen er en del af fraværskampagnen ‘Det er bedst, når alle er her’.

Nogle af de unge har selv haft fravær inde på livet.

»Da jeg gik i 1. g, pjækkede jeg meget. Jeg var fucked, for at sige det pænt, og gik til psykolog, fordi jeg hadede alt og alle. Så begyndte jeg at pjække, og idet man begynder på det, ryger man bagud, uden at man lægger mærke til det,« forklarer en dreng.

Han fandt dog hurtigt ud af, at lærernes reaktion på hans fravær havde stor betydning for hans motivation til at gå i skole.

»En lærer sagde ‘godt at se dig’, når jeg så var der. En anden sagde ‘nå, hvad laver du her?’ Så føler man sig ikke velkommen. Lærerne kunne godt have lidt mere forståelse og spørge, om man havde en dårlig dag.«

Andre af de unge på campen er bare trætte af, at så mange af klassekammeraterne mangler. Det går ud over sammenholdet og fagligheden. Og selv om det er elevernes eget ansvar, spiller lærerne en stor rolle.

»En af pigerne i min klasse havde menstruationssmerter den samme dag i fire uger, fordi vi skulle have både matematik og geografi. Men læreren var god. Han motiverede hende, så hun nu laver lektier og følger med. Han er sådan en, der smiler om morgenen og får os igennem det hårde uden at pibe,« fortæller en dreng.

I dag præsenterer de unge deres ideer for undervisningsminister Christine Antorini (S).